I mange år har mennesker i hele verden røget joint og på anden vis udnyttet den euforiserende effekt fra cannabis planten. Man har sporet brugen af det euforiserende stof 10.000 år tilbage til Kina, hvor det har været et helt centralt element i traditionel kinesisk medicin. Det er altså derfor ikke noget nyt, at dette stof kan være gavnligt for mennesker. Først i 1960 kom der et gennembrud i videnskaben, som anerkendte effekten på mennesker. Stofferne i cannabis kan gå ind og påvirke vores nervesystem. Der er nogle helt bestemte receptorer, der kun bliver påvirket af cannabis. Dette fandt man ud af i 1960. Lige siden har man fortsat forskningen i det spændende stof. I dag er man dog stadig i tvivl om stoffet kan have fatale følger ved længerevarende indtagelse.

 

Er det sundt?

 

Nogle forskere mener, at CBD olie er sundt. Det er dog ikke påvist direkte gennem forskningen, om der er reelle gavnlige effekter på sundheden. Det forhindrer dog ikke mange mennesker i at indtage olien i troen på at det gavner deres sundhed. Mange mennesker bruger stoffet til at dæmpe symptomerne på en lang række sygdomme. Disse patienter bruger stoffet som et supplement til deres traditionelle medicin, da de oplever at deres symptomer bliver dæmpet ved indtag af stoffet. Der er flere eksperter, der peger på de gavnlige effekter. Mange patienter kan fortælle deres positive beretninger om deres oplevelser ved indtag af stoffet. Alligevel anerkender Sundhedsstyrelsen ikke stoffet som et medicinsk præparat. De forholder sig fortsat kritiske.

 

Forskellen på THC og CBD

 

En af grundene til, at mange mennesker er skeptiske, er at cannabis generelt har et dårligt ry. Folk der indtager hash og andre former for cannabis er stemplet som misbrugere. Der er dog stor forskel på de aktive stoffer i cannabis. Overordnet set består cannabis af to forskellige aktive stoffer – THC og CBD. Førstnævnte er det, der gør at man bliver skæv. Stoffet er dermed euforiserende og grunden til at cannabis har så dårligt et ry. Der debatteres stadig om hvorvidt stoffet er vanedannende. Det er dog et faktum at stoffet er euforiserende og dermed kan have nogle konsekvenser ved indtag.

CBD derimod er ikke euforiserende. Stoffet har mange af de samme egenskaber som THC, hvilket betyder at flere og flere får øjnene op for de medicinske muligheder i stoffet. Cannabis har i mange år været brugt som kvalmestillende middel. Mange sygdomme har kvalme som bivirkning. Ofte når man fejler en alvorlig sygdom, så skal man indtage en lang række forskellige og meget stærke piller, der skal bekæmpe sygdommen. Bivirkningerne ved disse stærke piller er dog ofte mange og dermed føler man sig ikke rask. For mange kan det derfor være en hjælp af indtage CBD olie. Her for man de påståede gavnlige effekter uden den euforiserende effekt. Doseringen af olien afhænger helt af hvem man er og hvad man fejler. Derfor skal man snakke med en læge, hvis man har planer om at bruge det som en del af den medicinske behandling.